
Sommerens mangois
Ingredienser:
6 portioner
1 liter Økologisk Mangonektar
5 pasteuriserede æggeblommer
2 dl flormelis
1/2 liter piskefløde 38%
Korn fra 1/2 vaniljestang
Kog mangonektaren halvt ind og afkøl. Pisk grundigt æggeblommer, vaniljekorn og flormelis til en æggesnaps. Pisk fløden stiv, og vend den forsigtigt i æggemassen. Vend derefter forsigtigt den afkølede mangonektar i blandingen. Hæld massen i en form, og stil den i fryseren. Rør rundt i isen, et par gange under indfrysningen, for at undgå krystalisering.