Om os


Det handler om smag! Derfor elsker vi at skabe økologiske lemonader og nektarer, hvor smag og ingredienser går op i en højere enhed.

Matr Copenhagen holder til i København, og vi betragter mere os selv som et smags-firma, end som en traditionel lemonadeproducent. Smag... og masser af det! Dét er vores løfte til dig, når vi laver lemonader og nektarer.

Matr betyder mad på oldnordisk, og vi har taget navnet til os, da vi er inspireret af den nordiske tradition for enkelhed, hvilket kommer til udtryk i en ingrediensliste så kort, som muligt.

Hos os drejer det sig kun om smag, og vi er ganske stolte over de små smagsforskelle, der er i hvert enkelt produktion, som vi laver, da vi kun bruger økologiske råvarer, fyldt med velsmag og i rigelige mængder.

Vi bruger ofte lang tid på at lede efter råvarer i den helt rigtige kvalitet, så når vi endelig finder dem, ser vi ingen grund til ikke at bruge rigeligt af dem. Desuden er alle vores råvarer økologiske, og vi benytter aldrig koncentrater, eller tilsætter E-numre til vores produkter. Samtidig søder vi kun med økologisk rørsukker og ikke med andre kunstige og naturlige sukkererstatninger.

Vi tilsætter sukker til lemonaderne og nektarerne for at trække smagen frem, men også for at sørge for at lemonaderne ikke bliver for sure, samt at nektarerne ikke bliver tynde i smagen. Selvfølgelig skal de ikke smage af sukker, så for at undgå, at de bliver sukkersøde, bruger vi så lidt sukker som muligt, uden at gå på kompromis med smagen.

Alle vores produkter bliver blandet, tappet og kvalitetssikret i Danmark. Dermed er selve produktionen også underlagt dansk økologikontrol.